Der arbejdes ud fra den evidensbaserede metode Nature – Body – Mind – Community (NBMC), hvor deltagerne i et kollegialt fællesskab og i samspil med naturen øves og trænes i at genskabe kontakten, til vigtige dele af dem selv og deres egen mulighed for at regulere sig og skabe balance i krop og psyke.
Naturen:
Vi er en del af naturen og den er vores fælles vilkår.
Vi arbejder i og med naturen.
Mennesket er forbundet til naturen og med det udgangspunkt arbejder vi med forbindelsen til os selv, hinanden og fællesskabet.
Naturen er ikke dømmende og stiller ingen krav til os.
Skov, strand og hav er gode steder, når der skal ’geares ned og tankes op’.
Krop:
Hvis vi er i ubalance, pressede, stressede og i fare for at blive udbrændte, bliver evnen til at mærke os selv og regulere os forringet, ligesom kropsfornemmelsen hyppigt vil være præget af ubehagelige sansninger, som f.eks. rastløshed, angst og smerte.
Vi arbejder med sanser og integration af sanser, fysisk træning og leg med henblik på at øge kropsbevidstheden, da det styrker menneskers oplevelse af nærvær og kontakt med sig selv og andre, herunder styrker oplevelsen af egen handlekraft og evne til selvregulering.
Psyke:
Krop og psyke hænger uløseligt sammen og vi arbejder blandt andet med åndedræt, opmærksomhedsøvelser og meditative teknikker på, at tydeliggøre denne sammenhæng.
Vi har fokus på nervesystemet og på, hvordan vi igennem at mærke os selv og iagttage os selv, kan blive bedre til at regulere vores følelsesmæssige tilstand.
Når vi oplever, hvordan vi selv kan påvirke og regulere vores indre tilstande, styrkes oplevelsen af mestring i (arbejds-)livet.
Fællesskab:
Mennesket har et grundlæggende behov for at føle sig anerkendt og inkluderet i et fællesskab.
Følelsesmæssig belastning kan medføre usunde gruppedynamikker, hvor konflikter og splittelse er fremherskende i gruppen.
Relationer og samhørighed er yderst vigtig for vores trivsel, hvorfor der arbejdes inkluderende og anerkendende med fokus på opbygning af fortrolighed og tryghed i gruppen, hvilket i sidste ende vil have positiv betydning for udførsel af kerneopgaven.
Vi kan meget alene og vi kan endnu mere sammen!